23948sdkhjf

H&M-salg halveret under coronakrise

April og maj udviklede sig som et mareridt for butikskæden H&M som følge af udbruddet af coronavirus.

Butikskæden H&M har fået halveret sit salg i månederne marts, april og maj sammenlignet med samme periode sidste år.

Det oplyser H&M i en meddelelse.

H&M har et skævt regnskabsår, så de tre måneder udgør andet kvartal i det nuværende regnskabsår.

Halveringen dækker over, at det i fysiske butikker har stået endnu værre til, mens salget på nettet er steget med omkring en tredjedel.

Samlet set har netsalget dog ikke kunne udligne for det tabte i butikkerne, og salget er drattet fra et beløb svarende til 40 milliarder danske kroner sidste år til et beløb på lidt over 20 milliarder danske kroner i år.

H&M's tal viser, at salget målt uge for uge var bedre end sidste år i januar, inden de faldt en lille smule i februar.

Fra starten af marts røg bunden ud af H&M's salg, og i syv uger i streg blev der solgt over 60 procent mindre end samme uge året før. I midten af april havde omkring H&M lukket omkring 80 procent af sine butikker.

Der er dog også en bedring hen mod slutningen af maj at spore i H&M's salgstal.

De sidste tre uger af maj lå salget mellem 30 og 40 procent under sidste års salg. Og i de første to uger i juni er der tale om et fald på omkring 30 procent.

Ifølge H&M er omkring 900 butikker - svarende til lidt under hver femte af kædens butikker - stadig lukket.

Kæden har i alt 5053 butikker i 74 lande. Herunder flere hundrede butikker i lande som USA, Kina, Italien, Spanien og Frankrig, hvor udbruddet af coronavirus har ført til strenge restriktioner på forbrugernes mulighed for at gå i butikker.

H&M kommer med sit fulde regnskab for marts, april og maj i slutningen af juni.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219